Torsdag d. 2. oktober arrangerede Holbæk Orienteringsklub o-løb i Kårup Skov for tre
3.g idrætshold fra Kalundborg Gymnasium. Idrætsholdene har i undervisningen arbejdet
med fysisk træning og orienteringsløb. Turen i Kårup Skov var den store forløbsfinale,
hvor der blev dystet flittigt mellem de 17 startende tre-mands-hold. Alle hold fandt
mange poster, og hele 13 hold fandt alle 21 poster - endda i flotte tider i den meget
kuperede skov. Banen var planlagt, så de første fem poster var på begynderniveau.
Herefter begyndte strækkene at blive længere og med lette postplaceringer (med kig
til posterne fra stierne) for at slutte med mellemsvære og halvsvære stræk/postplaceringer.
Elever, lærere og Holbæk OK gik fra skoven med et stort smil på læben efter en skøn
dag i den smukke skov.Tag kontakt til Holbæk OK, hvis din skole/institution også gerne vil prøve en orienteringsbane tilpasset målgruppen.
