Bravt kæmpet i søndagens kamp om oprykning. Holbæk Orienteringsklub havde 92 tilmeldte til
dagens divisionsmatch i Grønholt Hegn, hvor vi skulle kæmpe om oprykning til 1. division.
92 er i øvrigt ny klubrekord.Vi skulle møde Tisvilde, Farum og Sorø og for at sikre oprykning skulle mindst 2 af de 3 klubber besejres. Allerede inden løbsstart så det svært ud, da både Farum og Sorø stillede med næsten lige så mange løbere som os. Tisvilde havde knap så mange, men til gengæld var der mange navne kendt fra landsholdssammenhæng med på deres hold.
Alle vores løbere kæmpede bravt, men desværre blev det til 3 nederlag, og dermed løber vi i 2 division igen næste sæson.
Tættest på en sejr var opgøret mod Tisvilde, som vi tabte til med sølle 3 point (180-183). Målsætningen inden sæsonstart var at blive i 2. division, så helt sikkert godkendt. Stort tillykke til Sorø OK, der for første gang skal løbe i 1. division. Næste sæson skal vi i 2. division møde Tisvilde Hegn OK, OK Øst og Allerød OK.
Se alle resultaterne her.
