Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Velkommen til 2. division

Sikke dog en fantastisk og alt for spændende dag i Store Dyrehave.

64 tilmeldte skulle kæmpe om oprykning til 2. division mod OK Sorø, OK Roskilde og OK Øst Birkerød. Det var tæt - måske også for tæt - og i et stykke tid så det ud til at vi skulle tabe til de 3 andre, men stille og roligt kom alle vores seje løbere i mål og vi fik opbygget et forspring til OK Roskilde og OK Øst Birkerød. Sorø var flyvende, og dem kom vi ikke i nærheden af, men allerede inden skoven var tømt for Holbæk løbere var resultatet klar. Vi slog Roskilde og OK Øst og dermed fik vi den 2. plads der giver adgang til 2. division. 🙂

Det er iøvrigt første gang i klubbens historie, at vi skal løbe i 2. division - så flot. 🙂

Oprykningen er et klart resultat af den store bredde, som vi har opnået. Det tegner godt for fremtiden, også selv om vi får vores sag for næste år, når vi skal løbe mod Ballerup OK, Farum OK og OK Sorø.

Tak til alle løbere og supportere der har været med i løbet af året.

Find alle resultaterne her, og den endelige stilling her.

HUSK HUSK HUSK
HUSK tilmelding til klubmesterskabsløb og/eller klubfest d. 8. oktober. Vi har i den grad fortjent en fest.

Tilmelding her:
Holbæk OK


Oprettet den 25. september 2022

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Sports Allé 1 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster