En af vores klubkammerater har gennemført en helt vild præstation. Allan Bode
har gennemført 340 km. gennem Alperne med 30.000+ højdemeter på under 150 timer!
Allan Bode deltog i september i et af verdens hårdeste ultraløb:
Tor des Geants.
Kom og hør Allan fortælle om sin baggrund, hvordan han forberedte sig, valg af udstyr
og ikke mindst oplevelser fra turen.
Det sker tirsdag den 4. december kl. 19:30 i Multihuset
på Holbæk Fælled, Arenavej i Holbæk. Du er selvfølgelig mere end velkommen til at
deltage i tirsdagstræningen inden, som starter kl. 18:00 samme sted.
For at have en nogenlunde idé om, hvor mange der deltager, så skal du enten skrive til
Anette eller trykke "deltager" inde
på facebook-begivenheden.
Arrangementet er åbent for alle - ikke kun medlemmer, så tag bare løbemakkeren eller
andre med... og man behøver ikke selv at være ultraløber for at høre Allans løbsoplevelse. ;-)
Det er gratis at deltage. Vi sælger kaffe, kage m.m. for en slik.
Har du lyst til at hjælpe med at bage kage til arrangementet, så tager Anette
imod med kyshånd. Du skal nok få udgifterne dækket, hvis det ikke er alt for avanceret.