Er du vores nye hjælpetræner?
Som du måske har bemærket, så har vi 2 ugentlige træninger, hvor vi
om tirsdagen har ekstra fokus på børn og unge. I den forbindelse er
vi på jagt efter nogle, der kunne tænke sig at være hjælpetrænere.
Vi forventer ikke, at du står klar hver tirsdag og lørdag for at hjælpe,
men at du er frisk på at give en hånd med fra tid til anden - og
selvfølgelig lige så tit du har lyst til.
Er det noget for dig? Så afholder Dansk Orienterings-Forbund et hjælpetræner
kursus 1-2-Træner. Kurset strækker sig over 2 onsdage, 7. november og
14. november og foregår i Roskilde. Klubben betaler deltagerafgiften.
Der er tilmeldingsfrist den 1. november.
Læs hele indbydelsen her.
Er ovenstående noget for dig eller har du spørgsmål, så tøv ikke med
at tage fat i Bjark eller Astrid.
Kan du ikke deltage i kurset, så er du selvfølgelig stadig velkommen
til at melde dig som hjælper.