Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

God start

Søndag skulle første runde af divisionsmatchen løbes i Gl. Grønholt Vang. Vi havde fået skrabet hele 45 tilmeldinger sammen, hvilket nok er noget nær rekord for os.

I høj sol på en velplaceret stævneplads mødtes vi. Der var god stemning men samtidig også en grad af spænding. Nu skulle det vise sig om vores målsætning og intense træning kunne bære.

Instruktion af børn og unge Vores ungdomstræner Peter fik samlet alle de unge og gav dem en god instruktion til dagens løb. Fantastisk at se så stor en gruppe.

Kl. 12.00 gik første start og snart begyndte løberne fra de 4 klubber at komme i mål. Da de første resultatlister kom op lå vi på en skuffende 3. plads. Der kom flere og flere løbere ind og tendensen var klar. Der var mange gode resultater og snart røg vi op på 1. pladsen. Der var pæn afstand ned til nr. 3 og 4, men OK Skærmen lå lidt for tæt på. Det forblev tæt til det sidste og vi slog Skærmen med blot 2 point, hvilket svarer til en løber, der skulle være udeblevet eller fejlklippet.

6 match point på kontoen, hvilket er max og håb om et lige så godt løb til september.

På de enkelte baner var der mange rigtig fine resultater og på hele 6 baner var en Holbæk løber nr. 1.

Alle var med til at sikre sejren, men specielt vil jeg fremhæve et par stykker. Anni løb for første gang den svære bane og trak vigtige point. Gabriel var for første gang ude på den mellemsvære bane på egen hånd og debutanten Fie, der blev nr. 2 på sin bane og nr. 4 samlet set ud af 36 gennemførende på banen. En anden debutant Christian vandt sin bane. Der var mange andre fine resultater. Du kan finde tider m.m. her:

www.farum-ok.dk/sider/arrangementer/20150419/

Næste divisionsmatch er den 20. september og finaleløbet er den 27. september. Sæt X i kalenderen, vi har brug for alle.


Oprettet den 21. april 2015

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Højen 36 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster