Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Til alle børn og unge i Holbæk OK

Holbæk Orienteringsklub har rigtig mange gode nyheder til jer.

Nyt Børn- og Ungeudvalg
Orienteringsklubben har fået et Børn- og Ungeudvalg. Udvalget har til formål at sørge for at du får rigtig gode muligheder for at dyrke orienteringssporten på en sjov og inspirerende måde i fællesskab med andre børn og unge.

Her tager udvalget fat:

Ny træner
Hen over vinteren har Peter Lauritzen taget en træneruddannelse og han er nu klubbens ungdomstræner. Peter hører selv til blandt juniorerne, da han selv fylder 19 i år. Peter vil støtte klubbens børn og unge på alle niveauer. Hans tilgang til orienteringen er, at det først og fremmest skal være sjovt at dyrke orienteringsløb.

Træning for Børn og Unge
Der vil blive ungdomstræning ved alle tekniktræningerne den første tirsdag hver måned i sommerhalvåret (med undtagelse af juli).

Tekniktræningen foregår kl. 18 i Knudsskoven i Holbæk og varer 1½ time. Datoerne for træningen før sommerferien bliver:
  • Tirsdag den 7. april
  • Tirsdag den 5. maj
  • Tirsdag den 2. juni

Skriv datoerne ind i kalenderen. Ud over disse tilbud kan du på klubkalenderen se, at der også arrangeres orienteringsløb andre dage. Her er du også meget velkommen.

I må gerne sms'e Peter vedr. træningen: 20 77 88 10.

Alle er velkomne til at tage venner og veninder med til træningen.

Lidt praktiske oplysninger
Rigtig mange børn og unge fremgår ikke med telefonnummer og mailadresser på O-service. Hvis I har et telefonnummer eller mail, må I meget gerne skrive dem til jeres ungdomskontakt: Anette. I må også gerne skrive dem ind i O-service. Så vil vi løbende holde jer orienteret om, hvad der rør sig i klubben.

Har du behov for transport til træning, stævner eller andre arrangementer, så skriv.

Gode idéer og kommentarer
Har I nogle gode idéer eller kommentarer til ungdomsudvalget, så skriv til jeres ungdomskontakt. Vi er meget modtagelige over for idéer.

De bedste o-hilsner fra

Søren, Peter og Anette
Børn- og Ungeudvalg i Holbæk Orienteringsklub


Oprettet den 30. marts 2015

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Højen 36 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster