Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

DOF Trænerseminar 2014

Træner duo'en Astrid & Brian var inviteret til at holde oplæg om hvordan "vi" gør i HOK.

Med kun den information var vi sat i opgave at lave et oplæg vi egentlig ikke var helt sikre på hvad skulle indeholde. Opgaven blev løst med et skriftligt oplæg af Brian, som Astrid meget professionelt gjorde til et powerpoint slide show af de fængende. Gode billeder og stikord flettet flot ind i hinanden. Vi fortalte hver især om vores rollefordeling og vores metoder at gribe tingene an på. En måde som åbenbart er meget forskellig i forhold til andre klubber. Oplægget blev modtaget rigtigt godt af de tilstedeværende.

Men hele weekenden i ord:
Først var der fortælling om trænerrollen for Eva Jurenikova, derefter opdeling i brede trænere og elite, vi røg i bunken med brede...

Her startede vi med oplæg, og derefter var yderligere 2 klubber på banen med deres oplæg.

Som vi kender det fra vores egen klub, lærte vi at andre klubber også er startet med meget få børne & ungdoms løbere, og i dag har en decideret børne & ungdoms træning.

Det gennemgående var at der var en fast ugentlig trænings dag og at udgangspunktet altid var samme sted, et klubhus.

Og igen var den største opmærksomhed rettet mod det sociale, ikke at komme til løb og stævner. Måske lige med undtagelse af de ungdoms rettet sociale stævner og weekend ophold.

Erfaringen var også at det var forældre entusiasmen der havde ført børnene ind i sporten i første omgang. Derefter var også legekammerater og venner til de unge kommet til.

Ærgerligt at vi ikke havde Peter med til at lytte, med tanke på hans kommende rolle.

Men hvor om alting er, de fleste klubber er startet med 5-10 børn og unge løbere og har i dag op til 40 deltagere til børne/unge træning.

På voksen siden op mod 80 deltagere til en træning, dog var gennemsnittet omkring de 25-30 deltagere for klubber i vores størrelse.

Efter evaluering in plenum, på anden dagen, tog en lidt uventet drejning. Elite gruppen havde manglet lidt bevægelse og op af stolene aktivitet. Alt for meget røv til bænk "undervisning"!

Her brød Gert (udviklingskonsulent i DOF) ind og sagde at der kunne HOK's træner Brian garenteret byde ind med et oplæg til næste år, så de undgik dette. Jeg havde hos brede gruppen lavet det "lille vild cowboy show" med øje, hånd koordinations træningen.

Og ja, jeg tog handsken op, skrev et oplæg mandag og sendte en "tak for invitationen mail" til Gert.

HOK er således en del af programmet for Træner Seminaret 2015, på en endnu ukendt dato.


De bedste hilsner

Brian Bech


Oprettet den 27. november 2014

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Højen 36 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster